Sig "nej tak" til Danmarks enorme afhængighed af træer til afbrænding i vores varmeforsyning!
Du skriver under på:
Danmarks afhængighed af træer i vores varmeforsyning skal udfases, hvis vi vil tage klima og natur alvorligt. Vi har brug for ægte grøn energi – ikke flere midlertidige løsninger, som forsinker den grønne omstilling!
Politikerne skal levere en helt konkret køreplan for, hvordan det skal ske. Danmarks Naturfredningsforening foreslår at begynde her:
-
Stop nye biomasse-anlæg
Vi skal have et forbud mod opførsel af nye biomasse-anlæg. Et nyt anlæg forlænger nemlig afhængigheden af biomasse i mindst 25 år. -
Stop import af udenlandsk træ til energiformål
Udenlandske træpiller og skovflis er forbundet med størst usikkerhed, når det handler om certificeringer og oprindelse. Derfor skal vi stoppe importen nu. -
Stop statsstøtte til biomasse
Flyt statsstøtten fra biomasse og sats i stedet på på ægte grønne alternativer som sol, vind, geotermi og varmepumper.
Afbrænding af træer er helt i skoven
Danmark vil være et grønt foregangsland. Men to tredjedele af vores såkaldte vedvarende energi, kommer fra afbrænding af biomasse. Og langt størstedelen af den energi, vi får fra biomasse – den kommer fra afbrænding af træer. Problemet er bare at afbrænding af træer som energikilde ikke per automatik er CO2-neutralt – det fastslår både Klimarådet og FN.
Afbrænding af træer og anden biomasse er Danmarks største kilde til CO2 og står for ca. 31 % af vores samlede udledning. Det er mere end både transport og landbrug! Alligevel tæller det som vedvarende energi i Danmarks klimaregnskab, fordi man antager, at de store mængder CO2 som udledes, optages igen af nyplantede træer. Men i praksis plantes der ikke altid nye træer.
Og når træ brænder, udledes CO2en med det samme, imens genoptagelsen i skovene sker langsomt over årtier - måske århundreder. Og det kan klimakrisen ikke vente på!
Danmarks afhængighed af biomasse i varmeforsyningen står i vejen for et rigtigt bæredygtigt og fremtidssikret energisystem. Biomasse forsinker den grønne omstilling ved at skifte kullet ud med træ i stedet for at omstille til ægte vedvarende løsninger som sol, vind, varmepumper og geotermi.
BIOMASSE? NEJ TAK
-
Biomasse er en fællesbetegnelse for alt biologisk materiale – fx træ, planterester og affald fra dyr og mennesker. I denne sammenhæng bruger vi ordet om den biomasse, der afbrændes for at producere varme og strøm. Det kan være træpiller, flis, halm, affald eller andet organisk materiale. Og det vi siger "nej tak" til, er Danmarks enorme afhængighed af store mængder træbaseret biomasse i vores el- og varmeforsyning.
-
I Danmarks officielle klimaregnskab tæller afbrænding af biomasse ikke med som CO₂-udledning. Det skyldes gamle FN-principper fra 1990’erne, som Danmark stadig følger – selvom både Klimarådet og FN’s klimapanel (IPCC) siden har slået fast, at biomasse ikke per automatik er klimaneutral.
Afbrænding af træ og anden biomasse regnes som “vedvarende energi”, fordi man antager, at den CO₂, der udledes, bliver optaget igen af nye træer. Men i praksis kan det tage årtier eller endda århundreder, før den udledte CO₂ er genoptaget. Og den genplantning, som ellers skal være garant for biomassens klimaneutralitet - den sker langt fra altid, som det fx er dokumenteret i TV2s Operation X-program om den danske import af træbaseret biomasse.
Danmarks forbrug af biomasse vokser
I Danmark brænder vi flere og flere træer af til varme og energi og vores udledningen af CO2 fra afbrænding af biomasse er steget næsten 400 % siden 1990. Vi har et af de største forbrug af træer til afbrænding i verden, målt per indbygger og vores forbrug svarer til 20.000 hele træer om dagen
Langt det meste træ brændes af
Op mod 90 % af alt træ på det danske marked - inklusiv det der importeres fra andre lande - ender med at blive brændt af til energi. Det viser en rapport fra Københavns Universitet.
Samtidig kommer tæt på halvdelen af det træ, der fældes i Danmark, fra udokumenterede kilder og det uregistrerede træ anvendes primært til energiformål. Det udokumenterede træ er et problem fordi der ingen krav er til genplantning eller hensyn til biodiversitet.
Skriv under i dag
-
Nej. Certificeringsordninger som FSC, PEFC og især SBP har store mangler. SBP er udviklet af biomassebranchen selv og stiller langt lavere krav end fx FSC og kræves hverken genplantning eller sikring af biodiversitet. I praksis bygger certificering ofte på papirkontrol og selvrapportering, ikke feltbesøg. Det gør det svært at opdage og sanktionere brud. Og dermed er certificeringen ikke en garanti for, at nyplantning automatisk opvejer det CO₂- og naturtab, der sker ved fældning og afbrænding af træer.
Alligevel bruger mange energiselskaber certificering som bevis på bæredygtighed. Men flere uafhængige undersøgelser viser, at ordningerne ikke forhindrer fældning af naturskove eller biodiversitetsrige områder. Fx er FSC-certificeret træ fra gamle skove i Estland endt som danske træpiller – selvom levesteder gik tabt. Og i Norge blev et firma af Information afsløret i at fælde biodiversitetsrige skove over 100 gange uden at miste certificeringen.
Certificering løser heller ikke problemet med stigende efterspørgsel
Selv certificeret træ lægger pres på skovene, når efterspørgslen stiger hurtigere, end skovene kan følge med. Mange af de skove, vi fælder i dag, blev plantet for årtier siden. Derfor bliver der fældet mere, hurtigere og yngre – hvilket forringer skovenes evne til at lagre CO₂.
Certificering er derfor ikke nogen garanti for, at afbrænding af træ er bæredygtig – hverken for klimaet eller naturen.
-
Studier viser, at gamle urørte skove lagrer mere CO₂ end dyrkede plantager med træproduktion. Gamle skove akkumulerer CO₂ i både træer, dødt ved og i jorden – og de fortsætter med at optage CO₂ i århundreder, modsat tidligere antagelser om at de bliver CO₂-neutrale på et tidspunkt.
Derfor peger internationale studier på, at bevarelse af gamle skove er et af de mest effektive klimatiltag – netop fordi de gamle skove fungerer som store, stabile kulstoflagre.
-
Danmarks store forbrug af biomasse til varme skyldes blandt andet massiv statsstøtte og afgiftsfritagelser. Det gør det billigere at brænde træ end at investere i grønne alternativer som varmepumper, sol, vind eller geotermi. I 2023 blev der afsat én milliard kroner i direkte støtte til biomasse i finansloven, og ifølge Rådet for Grøn Omstilling løb den samlede støtte – inkl. indirekte fordele som afgiftsfritagelse – op i tæt på 12 milliarder kroner. Det fastholder biomasse som hovedløsning og gør reelt bæredygtige alternativer mindre konkurrencedygtige.
Hvis energiproduktionen i Danmark skal blive reelt bæredygtig, mener Danmarks Naturfredningsforening, at statsstøtte og afgiftsfritagelser til biomasse bør udfases. I stedet bør støtten gå til ægte grønne løsninger som sol, vind og geotermi.
Afbrænding af træer presser truede arter
Når vi fælder træer for at fyre med dem i varmeværkerne, går det hårdt ud over naturen. Træerne er ikke bare brændsel – de er hjem for et mylder af fugle, insekter, pattedyr, planter og svampe. Når skoven ryddes, forsvinder de levesteder, som mange arter er afhængige af og det fører til tab af biodiversitet.
Skov er ikke bare skov
Selv når skoven genplantes, går der mange år, før naturen vender tilbage til sin oprindelige mangfoldighed. Nye træer kan ikke umiddelbart erstatte det rige liv, der var i de gamle skove og Klimarådet advarer om, at selv biomasse, som lever op til de officielle klima-kriterier, kan skade biodiversiteten alvorligt.
Problemet er særligt alvorligt, når træerne stammer fra værdifulde skove med høj biodiversitet – skove hvor truede arter lever. Men fx har TV2’s Operation X dokumenteret, hvordan træ fra beskyttede naturområder i Baltikum ender i danske varmeværker.
Skriv under nu
-
Forskning viser, at urørte naturskove har markant højere biodiversitet end produktionsskove. Det skyldes, at dyrkede skove primært drives med fokus på træproduktion – ofte som monokulturer, hvor en træsort dominerer og uden dødt ved i skovbunden. Det skaber dårlige vilkår for mange sårbare arter.
I Danmark er mangel på urørt skov en vigtig årsag til tilbagegangen blandt skovens arter. Intensiv hugst og ensartet genplantning forringer deres levesteder og ødelægger grundlaget for biologisk mangfoldighed.
Kun 3–4 % af Danmarks skove er i dag udlagt som urørt skov. Det giver meget lidt plads til arter, der er afhængige af gamle træer og dødt ved.
Hvis Danmark vil leve op til sine egne og EU’s mål om at standse biodiversitetstabet, er det nødvendigt at stoppe den praksis, hvor værdifulde skove ender som brændsel. Målet om at stoppe tabet af arter er ganske enkelt uforenelige med et stort pres på skovene.
-
For at kunne dække vores enorme forbrug af biomasse til varmeproduktion, importerer vi ca. 30 % af den træbaserede biomasse i form af træpiller og skovflis fra andre lande, bl.a. fra Letland, Estland, Litauen, USA, Canada, Norge og Sverige. Hugsten på træer i udlandet er særlig problematisk, da adskillige eksempler viser, at en del af den træbaserede biomasse, som vi køber fra udlandet, stammer fra træer fældet i særligt biodiversitetsrige skove. Det fik 300 estiske forskere og fagfolk til at sende et åbent brev til den danske regering i 2020, hvor de kritiserer Danmarks import af biomasse fra Estlands skove og advarer om, at denne praksis fører til tab af biodiversitet og truer gamle naturskove, som burde beskyttes.
Samtidig lægger Danmark ansvaret for genplantning af skov over til de udenlandske leverandører og gør dem dermed ansvarlige for at sikre genoptag af den CO₂ som udledes, når vi brænder træet af i Danmarks. Det er et kæmpe problem, at et land som Danmark overlader CO₂-regningen til andre lande.
Den importerede biomasse er altså særligt skadelig for både klimaet og naturen, og derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, at netop den importerede træ-biomasse skal udfases først.