Et Danmark uden affald - skriv under nu!
Danmark er Europamestre i skrald. Og det er et stort problem for klimaet og naturen. Politikerne skal tage hånd om affaldsproblemet og gøre op med brug og smid væk-kulturen. Skriv under nu!
0
Har allerede skrevet under.
Nu er det din tur!
Tak for din underskrift!
HUSK at klikke bekræft i den mail vi netop har sendt. Så er din underskrift gyldig.
Del budskabet
Din underskrift tager vi med til Folketinget, når de skal forhandle en klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Vi ønsker, at politikerne sætter mål for at nedbringe Danmarks affald. Og så foreslår vi konkret at indføre:
- Nationalt retursystem for takeaway-emballage.
- Nationalt retursystem for emballage ved online-køb.
- Genpåfyldningsstationer for bl.a. tørvarer og husholdningsprodukter i alle større supermarkeder.
I Danmark er vi Europamestre ... i skrald!
Vi er nemlig det land i EU, som skaber allermest husholdningsaffald per indbygger ifølge tal fra EU's statistikkontor.
Hele 845 kg skrald bliver det til per dansker – hvert år!
De store mængder affald er et stort problem for klimaet. Omkring 45 procent af verdens CO2-udledninger skyldes nemlig vores forbrug og produktion.
Affaldsbjerget er det direkte resultat af vores brug og smid væk-kultur. Så hvis vi vil løse klimakrisen, skal vi stoppe spildet af jordens ressourcer.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for et Danmark helt uden affald senest i 2050. Det kan kun lade sig gøre, hvis politikerne sætter konkrete mål for at komme affaldsproblemet til livs.
Danmark skal ikke længere være Europamestre i skrald. Vi vil have mindre affald og mere genbrug! Klimaet afhænger af det.
-
I Danmark skaber vi 4.927.000 ton husholdningsaffald om året. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit smider 845 kg husholdningsaffald i skraldespanden om året.
Både restaffald, haveaffald og sorteret pap, plast, metal osv. tæller med. Og mængden er næsten dobbelt så stor som for en gennemsnitlig svensker (431 kg) og den største i hele EU. Det viser tal fra EU's statistikkontor, Eurostat.
Der er en vis usikkerhed omkring tallenes sammenlignelighed, da opgørelsesmetoderne i de enkelte medlemslande kan variere. Men det ændrer ikke på tendensen i tallene, som peger på, at vi ligger i toppen - og at det går den forkerte vej.
-
Årsagen til den kedelige førsteplads er blandt andet, at Danmark er et rigt land med et stort forbrug. Vi lever i en brug og smid væk-kultur, hvor der er status i at have den seneste smartphone, det rigtige modetøj og et nyt køkken. Og når vi køber nyt, ryger det gamle ofte samme vej som emballagen til det nye – nemlig i skraldespanden.
Samtidig har vi i Danmark været gode til at brænde vores affald af og omdanne den til fjernvarme. Så der har ikke været noget incitament for at nedbringe affaldsmængden.
Vores politikere har simpelthen ikke gjort nok for at ændre på de strukturelle mekanismer, der gør at vores hverdag er fyldt med ting, som vi kun bruger kortvarigt, inden de ender som affald.
Faktisk peger en ny rapport fra EU’s Miljøagentur på, at Danmark er det dårligste land i Norden til at forebygge affald. Mens flere lande, som vi normalt sammenligner os med, har formået at skabe økonomisk vækst uden at øge deres affaldsmængder lige så meget, så har de danske indsatser for at forebygge affald altså ikke båret frugt.
Lad os gøre Danmark affaldsfrit
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for et Danmark helt uden affald senest i 2050.
Det kræver, at politikerne sætter mål for mindre affald og mere genbrug.
Og for at nå målene giver det mening at starte med de lavthængende frugter. Lad os sætte ind der, hvor produkter helt unødvendigt bliver smidt ud efter kun én enkelt gangs brug:
-
Takeaway
Der bør etableres et nationalt retursystem for takeaway-emballager. -
Online shopping
Der bør etableres et nationalt retursystem for emballage ved online-køb, så de beholdere, vores indkøbte produkter transporteres i, leveres tilbage igen og genbruges. -
Supermarkeder
Alle større supermarkeder bør give kunderne mulighed for undgå engangsemballage ved at lave genpåfyldningsstationer for blandt andet tørvarer og husholdningsprodukter.
Hjælp os i kampen mod det store ressourcespild. Med din underskrift kan vi sammen kæmpe for en bæredygtig fremtid!
Støt sagen med din underskrift-
I dag har vi en lineær økonomi, hvor vi udvinder ressourcer fra jorden, producerer, forbruger og smider ud. Men i et affaldsfrit samfund, som er kendetegnet ved at have en såkaldt cirkulær økonomi, der indgår ressourcerne i et kredsløb, hvor produkter og materialer bliver brugt igen og igen. Uden nogensinde at ende som affald.
Grundlæggende er et affaldsfrit samfund karakteriseret ved at:
- Produkter er lavet i en kvalitet, så de holder i mange år, og designet, så de kan repareres, hvis de går i stykker. Med EU's kommende produktpolitik ser vi allerede nu tendenser til, at der i højere grad bliver stillet krav til produkters holdbarhed, levetid og reparationsmuligheder.
- Vi har vænnet os til at dele og leje frem for at eje. I stedet for at købe en computer bruger vi fx en computer-service, hvor firmaet opdaterer, reparerer og i sidste ende tager computeren retur og bruger alle komponenter igen, som en del af din service. Tøj og legetøj er abonnementsordninger, mens vi deler haveredskaber og værktøj med naboerne.
- Emballager til blandt andet transport og takeaway er lavet i en kvalitet, så de kan genbruges og indgå i retursystemer, hvor den samme emballage bruges igen og igen. Fødevareemballager i supermarkedet er i høj grad erstattet af påfyldningsstationer, og vi har måske udviklet smarte beholdere, som nemt kan rengøres og foldes sammen, så de ligger klar i indkøbsposen, når vi skal købe ind. I dag bliver vores affald fra husstanden, eksempelvis fødevareemballager, hentet med henblik på forbrænding eller genanvendelse. Men tænk hvis systemerne var skabt sådan, at emballagerne i stedet blev hentet med henblik på genbrug, eller at skraldespandene på gaden var erstattet af returbeholdere og en del af et genbrugssystem.
- Produkter er lavet i en kvalitet, så de holder i mange år, og designet, så de kan repareres, hvis de går i stykker. Med EU's kommende produktpolitik ser vi allerede nu tendenser til, at der i højere grad bliver stillet krav til produkters holdbarhed, levetid og reparationsmuligheder.
-
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at Danmark bliver et affaldsfrit samfund senest i 2050. Det betyder, at de produkter og materialer, som vi sætter på markedet i 2050 ikke ender som affald, men i stedet indgår i en cirkulær økonomi, hvor alle produkter og materialer forbliver i et kredsløb.
Det lyder måske vildt. Men allerede for seks år siden vedtog Holland netop denne ambition, og de er et af de få lande, der har formået at skabe mindre affald.
Hvis Danmark skal løse affaldsproblemet, skal politikerne sætte konkrete mål for, hvor meget vi skal nedbringe vores affaldsmængde. Derefter skal de gøre som i Holland og systematisk gennemgå alle sektorer og lave bindende aftaler for, hvordan de skal bidrage til løsningen.
Fremgangsmåden er den samme, som vi kender fra klimaområdet, hvor politikerne har besluttet, at vi skal reducere vores CO2-udslip med 70 procent, og nu laver aftaler med hver sektor om, hvordan de når deres del af reduktionen.
Hvis alle levede som i Danmark, ville det kræve fire jordkloder
Danmark er et rigt land med et stort forbrug. Allerede den 28. marts i år havde vi brugt vores andel af naturens ressourcer, og hvis alle levede som os, ville det kræve mere end fire jordkloder. For eksempel bruger vi i Danmark hvert år omkring 300 millioner engangsplastkopper og 150 millioner engangsplastbokse til mad.
De danske politikere har ikke gjort nok for at ændre på de strukturelle udfordringer, der gør, at vores hverdag er fyldt med ting, som vi kun bruger kortvarigt, inden de ender som affald.
Når vi køber ind, er en stor del af indkøbsnettet fyldt med emballage, der skal smides ud. Næsten al takeaway bliver serveret i emballager, der kun kan bruges en enkelt gang. Og når vi handler på nettet, bliver varerne ikke bare leveret i oprindelig emballage, men i flere lag pap og plast.
Politikerne har længe talt om affaldsproblemet, og der er vedtaget flere handleplaner og strategier for at mindske mængden af affald i Danmark. Men ind til videre går det stadig den forkerte vej.
Skriv under for mindre affald
-
Vores generelt høje forbrug er forbundet med udledning af enorme mængder CO2. For det kræver meget energi og mange ressourcer at producere alle de produkter vi køber - og derefter at håndtere dem, når de er blevet til affald.
Ca. 45 procent af den samlede, globale CO2-udledning stammer fra produktion og forbrug. Det viser en opgørelse fra The Ellen MacArthur Foundation.
Så et opgør med brug og smid væk-kulturen og en overgang til en cirkulær økonomi er helt afgørende, hvis vi skal løse klimakrisen og skabe en bæredygtig fremtid.
-
Vores enorme og stadigt stigende forbrug af engangsemballage er klasseeksemplet på vores samfunds frås med ressourcer. Og selvom vi ikke løser affaldsproblemet ved at sætte ind over for engangsemballage alene, så er det et oplagt sted at begynde at tage fat. Og det er der mange gode grunde til:
Danmark:
- Vores emballageforbrug er stigende. Brugen af plaststikemballage i Danmark er fx steget med 30 procent over den senest opgjorte 5-års periode ifølge Miljøstyrelsen. Og med bl.a. stigende takeaway-forbrug og e-handel forventes forbruget kun at stige yderligere.
- I Danmark bruger vi hvert år ca. 300 millioner engangsplastikkrus og 150 millioner engangsfødevarebokse til blandt andet takeaway - det viser Miljøstyrelsens tal fra 2018. Og under covid19-pandemien er forbruget kun gået én vej – nemlig op.
Globalt:
- Den globale produktion af plastik udleder i dag mere CO2 end den samlede globale luftfart viser denne Videnskabelige rapport.
- 40 procent af al plastik der produceres, anvendes til emballager, og det anslås, at 95 procent af værdien af plastemballager går tabt efter kun én gangs brug ifølge Dakofa.
- Den globale plastproduktion forventes at blive firdoblet inden 2050, og til den tid vil der være mere plast i havene end fisk. Det skriver World Economic Forum.
- Næsten 50 procent af alt menneskeskabt affald i verdenshavene er plastikemballage til takeaway føde- og drikkevarer. Det viser denne Videnskabelige rapport.
- Vores emballageforbrug er stigende. Brugen af plaststikemballage i Danmark er fx steget med 30 procent over den senest opgjorte 5-års periode ifølge Miljøstyrelsen. Og med bl.a. stigende takeaway-forbrug og e-handel forventes forbruget kun at stige yderligere.
-
Fordi det kræver færre ressourcer.
En genbrugsemballage skal bruges flere gange, inden den er bedre for klima og miljø end den tilsvarende engangsemballage. Det er svært at generalisere, da det afhænger meget af den konkrete emballage og det system, den indgår i.
Et eksempel er de genbrugelige takeaway-emballager, som er på det danske marked lige nu. De er typisk bedre for klimaet efter mellem 2 og 25 ganges genbrug, og de er designet til at blive brugt et sted mellem 200-1000 gange. Og et andet eksempel er en konkret genbrugelig transportemballager til e-handel, som efter 20 ganges genbrug har sparret 3.5 kg CO2 og 3 kg affald. Det er en CO2-reduktion på 80 procent. I rapporten “Fra engangsemballage til genbrug” kan du læse mere.
En anden stor fordel ved retursystemer og genbrug er, at affaldet ikke havner i naturen. I dag er ca. 50 procent af al menneskeskabt affald i verdenshavene er plastemballager til takeaway fødevarer og drikke.
-
Når vi sorterer vores affald i flere og flere forskellige skraldespande, så er det for, at vi kan genanvende ressourcerne. Men det er i sig selv en energikrævende proces, og resultatet bliver oftest et ringere produkt. Så fx plastbøtten bliver til en plastikpose med begrænset levetid.
Der er alt for meget fokus på, hvad vi skal stille op med affaldet, når det ér for sent. Der skal meget mere fokus på, hvordan vi undgår at skabe affald i første omgang. Blandt andet skal produkter og emballager laves i en kvalitet, så de holder og kan bruges igen og igen. Altså genbrug.
-
Når du sorterer dit affald, bliver en del af det genanvendt. Fx bliver en del af plastaffaldet smeltet om til andre plastprodukter.
Genanvendelse er en ressourcekrævende proces, og ofte bliver resultatet et ringere produkt, så plastbøtten fx bliver en plastikpose. Men det er selvfølgelig langt bedre, end at det bare bliver brændt af. Så ja, sortering nytter, og vi skal blive bedre til at genanvende på et højt niveau.
Men det bedste, du kan gøre for at skåne planeten, er at sørge for at undgå affald. Det gør du blandt andet ved direkte genbrug, hvor du bruger det samme produkt igen og igen.